Paragraf 1 “Foreningens navn”
Foreningens navn er GLOSTRUP KUNSTFORENING.
Paragraf 2 “Foreningens formål”
Foreningens formål er at virke til fremme af interessen for kunst. Dette søger foreningen i første række realiseret: a) ved afholdelse af udstillinger, foredrag, studiekredse, kurser, start af kunstcirkler o.I., evt. i samarbejde med andre kulturelle foreninger. b) ved indkøb af kunst for foreningens overskud til bortlodnjng blandt medlemmerne umiddelbart efter den ordinære generalforsamling c) ved at tage initiativet til opbygning af en offentligt samling af kunstværker og tillige virke for udsmykning af egnede offentlige lokaler og pladser indenfor foreningens område.
Paragraf 3 “Medlem”
Som medlem kan optages enhver, der er interesseret i foreningens formål.
Paragraf 4 “Kontingent”
For medlemskaber betales et kontingent, der fastsættes på den årlige generalforsamling og forfalder 1. maj. Ved indmeldelse i årets løb betales fuldt kontingent for det løbende år. Medlemskab kan tegnes af såvel enkeltpersoner som ægtepar og institutioner.
Paragraf 5 “Medlemsrettigheder”
Medlemmer har med de til deres husstand hørende personer adgang til de af foreningen arrangerede foredrag, udstillinger o.l. og deltager i de årlige lodtrækninger om indkøbt kunst, idet hvert enkelt medlemskab har eet nummer.
Paragraf 6 “Ordinær Generalforsamling”
Generalforsamlingen, der er foreningens øverste myndighed, indkaldes skriftligt med 14 dages varsel Stemmeret på generalforsamlingen, der ledes af en på mødet valgt dirigent, har ethvert medlem, der har betalt forfaldent kontingent. Hvert medlem har kun een stemme, uanset antallet af medlemskaber. Skriflig afstemning foretages, såfremt blot et medlem ønsker det.
Paragraf 7 “Generalforsamling dagsorden”
Hvert år i april afholdes generalforsamling med føgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om foreningens virksomhed 3. Regnskab for det forløbne år 4. Forslag fra bestyrelsen og medlemmerne 5. Fastsættelse af kontingenter 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og i ulige år revisor og revisorsuppleant. 7. Eventuelt. Forslag til den ordinære generalforsamling fra medlemmerne skal være indsendt til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Kun forslag, der er angivet på generalforsamlingens dagsorden, kan komme til afgørelse på denne.
Paragraf 8 “Ekstraordinær generalforsamling”
Ekstraordinære generalforsamlinger afholdes efter bestyrelsens eller generalforsamlingens beslutning eller skriftlig begæring underskrevet af mindst en trediedel af medlemmerne. I begæringen skal anføres det eller de anliggender, der ønskes forelagt den ekstraordinære generalforsamling.
Paragraf 9 “Generalforsamling afstemning”
Generalforsamlingen afgør de foreliggende spørgsmål ved simpel stemmeflerhed med undtagelse at beslutninger angående ændringer i foreningens love eller foreningens opløsning. Til afgørelse af ændringer i lovene eller foreningens opløsning kræves, at mindst 3/4 af de på generalforsamlingen fremmødte stemmer for ændringen eller opløsningen.
Paragraf 10 “Foreningens ledelse”
Foreningen ledes af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse på 9 medlemmer, valg for 2 år ad gangen. I lige år afgår 5 bestyrelsesmedlemmer, i ulige år afgår 4 bestyrelsesmedlemmer samt revisor og revisorsuppleant. Bestyrelsen konstituerer sig selv.
Paragraf 11 “Bestyrelsens beslutningsproces”
Beslutningen træffes at bestyrelsen ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Paragraf 12 “Bestyrelsens ansvarsfordeling”
Formanden fordeler forretningerne indenfor bestyrelsen. Kassereren har ansvaret for, at foreningens indtægter og udgifter bogføres på behørig måde.
Paragraf 13 “Tegning af foreningen”
Foreningen tegnes af formanden og kassereren i forening.
Paragraf 14 “Foreningens regnskabsår”
Foreningens regnskabsår går fra 1.april til 31. marts.
Paragraf 15 “Foreningens opløsning”
I tilfælde af foreningens opløsning træffer generalforsamlingen bestemmelse om, hvorledes det skal forholdes med foreningens formue.
Ændringsprotokol
Ovenstående vedtægter er vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 27. maj 1952 og ændret på generalforsamlingerne den 30. april 1962, den 29. april 1969, den 9. april 1975, den 18. april 1980, den 8. april 1981, den 28. april 1993 og den 23. januar 2002.